Andel eller ejerbolig
Økonomiske betragtninger
Vi har udviklet en model, der giver dig mulighed for at sammenligne boligomkostninger og økonomisk eksponering ved de to alternativer på et korrekt grundlag. Det er ikke nok at tage udgangspunkt i brutto og nettoydelser i henhold til opstillinger fra ejendomsmæglere. Der skal korrigeres for størrelsen på afdrag og på den renterisiko du får ved de to alternativer. Vores model giver dig en beregning med udgangspunkt i helt identisk renterisiko og der korrigeres for din løbende opsparing.
Forskellen på andel og ejerbolig
I en andelsbolig købes og ejes ejendommen af foreningen. Som andelshaver betaler du en månedlig boligafgift samtidig med at du betaler rente og afdrag på dit andelsboliglån.
Ejerlejligheden ejer du selv og foruden dine låneomkostninger betaler du månedlige fællesudgifter til ejerlejlighedsforeningen. Og samtidig betaler du ejendomsværdiskat.
Pr. 1. februar 2011 er det sket en ændring, der gør det nemmere for dig at sammenligne størrelsen på en andelsbolig og en ejerbolig. For fra den dato vil en ejerbolig blive markedsført på baggrund af de samme data, som når en andelsbolig markedsføres. I begge tilfælde er der nu tale om et bruttoareal.
Vores vurdering
Med det pæne udbud af andelsboliger har du i dag mulighed for at vælge på to hylder. Og i områder med mange andelsboliger, som i Hovedstaden, er det helt oplagt at du søger i begge segmenter, når du er på boligjagt. Vi mener, at en række andelsboliger, fortrinsvis i ældre foreninger med moderat gæld og lave boligafgifter, repræsenterer et meget attraktivt alternativ til en ejerbolig med samme beliggenhed, stand og boligareal.
Og vi kan hjælpe dig, så du ender med at købe en andel i en stærk forening – til den rigtige pris.